Grønland

Billeder fra mine oplevelser i Grønland.

Myggbukta 2011.

 

I 2011 har jeg været med NANOK til Nordøstgrønland.

Jeg var på Nordholdet og vores opgave var at renovere den gamle norske station Myggbukta.

Sammen med to tidligere Siriusfubber, Hansi 03 og Jens 06 var vi 3 uger i Myggbukta og 1 uge på Daneborg.

Vi nåede også at renovere Kap Herschell, der havde haft besøg af en bjørn og gøre Sandodden klar til vinteren.

Ekspeditionsrapporten for 2011 kan ses under NANOK på www.xsirius.dk

Myggbukta Station, som den så ud, da vi var færdige med renoveringen.

Her er vi lige landet med Twinotteren og det første læs materialer. Det krævede 3 flyvninger fra Daneborg at få al grej ud.

Myggbukta,- da vi ankom.

I Myggbukta fandt vi en gammel fodbetjent feltesse. Det lykkedes med lidt snilde og gammel olie at få den i gang igen.

Her smeder Jens en kniv af et stykke jern fra skrotbunken. Vi brugte skruestikken som ambolt. I baggrunden generatorhuset inden renovering.

I Myggbukta er der 'tidevandstoilet' der foregår i landbrækket.

Ud over toiletpapir skal man huske riflen, da man nødig skulle overraskes af en bjørn, når man sidder med røven bar...

Terrænet omkring Myggbukta er ret jævnt, men et enkelt sted har en elv gravet sig ned og lavet en 50 meter dyb canyon.

 

 

Sisimiut februar 2008.

 

Rask over isen.

Her er jeg ved at lægge skagler ud. Slæden og hundene tilhører Lasse Ziska. Lasse ved at give en en af hundene sele på. Det er en dejlig kold og klar dag og hundene glæder sig til de skal på tur. Vi skal over Vandsøen via 'Benbrækkeren' til Den 1. Fjord. Benbrækkeren havde nær levet op til sit navn !

Hundene står gerne stille, når de skal i skaglerne.

Her holder vi hvil,- Lasse taler til hundene.

 

Nordøstgrønland 2007

 

Narhvalsund ved Ella Ø

 

Sommeren 2007 var jeg med NANOK i Nordøstgrønland. Vi havde base på ELLA Ø i Lauge Kochs gamle station ØRNEREDEN. Vi sejlede mere end 1000 km rundt i de indre fjorde med NANOKs kutter Agsut.  Vi tilså og reparerede fangstmandshytter og stationer. Hytterne tager især skade af 'bjørnebesøg'.

Ørnereden på Ella Ø.

NANOKs kutter Agsut ,- udtales Assut og betyder 'hurtig' på grønlandsk.  

Agsut har tidligere været brugt af slædepatruljen Sirius til udlægning af depoter.

Her er vi i Kejser Franz Josephs Fjord. Der er omkring 1 km dybt. Fjeldene er lige så høje.

Agsut for anker i bunden af fjorden ved Nordenskjölds Gletcher.

Midnat i 'Kejserfranzen'... Sol over Gauss Halvø.

 

Kong Oskars Fjord med Agsut for anker. 

Vi er hele tiden bevæbnede på grund af isbjørnene.

Eli Knudsens varde i Kempe Fjord. 

Eli Knudsen var i slædepatruljen og byggede varden i 1943, hvor han skrev et brev med håb om, at krigen snart måtte slutte. Tyskerne skød ham kort efter ved Sandodden, da han kom kørende med sine hunde.

Nordfjordshuset -Lauge Kochs dejlige rejsehus ved Strindberg Land i Nordfjorden.

Bemærk Siriusslædens kvindelige former bag huset...

 

Her er jeg ved at male vinduerne på den gamle norske fangststation HOELSBU i Moskusoksefjorden. Stationen er idag vigtig for ekspeditioner og Sirius.

Den gamle norske station Kap Petersén,- renoveret af NANOK.

Agsut for sejl gennem Sofia Sund.

Bjørnebesøg på Ella Ø.

Når mænd savner kvinder.... Siriusslæde på Ella Ø. Det giver et godt løft i slæden.

NANOK Hold syd 2007

Henrik Nevers, Kristian Nevers, chef, Sirius 95, mig samt to hyggelige geologer vi mødte og blev gode venner med.

Vi bliver hentet på Ella Ø af en Twin Otter. Landingsbanen er lige sat i stand.

 

Kangerlussuaq 2001

 

Varde - indlandsis.jpg (39896 byte)

2001. Vi byggede en varde på N 66° 56'636 - W 49° 58'712.  

Skriv en hilsen i bogen hvis nogen kommer forbi!

Indlandsisen.jpg (33161 byte)

Fra Indlandsisen sydøst for Kangerlussuaq, maj 2001.

Peter Finn Andersen, Lennart Munk-Hansen og Jens Lind. 

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse

Fjeldene omkring Kangerlussuaq er præget af Indlandsisens nærhed og er noget af klodens ældste – 3 milliarder år.

Fra "Israndsdalen" i 95

Fra "Israndssøen" i 95.

Godthåb Mølle har lavet flere ture og kurser i fjeldvandring til Indlandsisen i fjeldene omkring Kangerlussuaq. Desværre eksisterer vores samarbejdspartner i Grønland ikke mere efter at SAS ikke længere flyver på denne destination. Vores aktiviteter i Grønland ligger derfor stille for tiden. Fjeldområderne ved Kangerlussuaq er særdeles velegnede til vandring, da der er flere steder med adgang op på Indlandsisen. Selve fjeldmassiverne hører til nogen af klodens ældste ca. 3 milliarder år. Til sammeligning er kloden skabt for ca. 5 milliarder år siden. Dyrelivet er også ganske særligt, da der er store flokke af vildrener og moskusokser. Alt dette kan nåes med udgangspunkt i Kangerlussuaq/ Sdr. Strømfjord, hvilket bringer flyudgifterne ned, da man ikke skal videre med Grønlandsfly.

Er nogen interesseret i at komme på kursus i fjeldvandring til dette spændende område eller måske krydse Indlandsisen, kan jeg anbefale mine venner i www.komud.dk

Vil man afsted på egen hånd laver Vildmarksliv ture til Kangerlussuaq. Se www.vildmarksliv.dk

Sidst i 90'erne byggede 'Volkswagen' et testanlæg et par hundrede kilometer inde på Indlandsisen. Adgangen skete gennem Israndsdalen, hvor der nu er bygget veje og broer over elven med mulighed for at køre direkte op på isen i bil eller på mountainbike. 

Dette har til gengæld ødelagt den spændende vandrerute som vi beskrev i 95 til det nye kort fra Saga Maps.

I 2001 vandrede vi en anden rute til Indlandsisen sydøst for Kangerlussuaq.

Dette område er meget lidt besøgt og kan varmt anbefales. Det kræver til gengæld at man kan tage vare på sig selv, da det kun er muligt at kommukere til omverdenen ved hjælp af  satellittelefon eller særlig nødpejlesender.

 

Kangerlussuaq 1995

 

Min makker Peter Finn og jeg på indlandsisen ved Isunnguata Sermia i 95.

Billedet er taget af Ove Bugge Sørensen.

           

               Fra opstigningen på Isunnguata Sermia i 95.        Jeg står her ved en sø på Indlandisen i 95

                                                                                  Jeg har lavet sikring til Ove og Peter.

 

  

     Morgen i fjeldet. Vi er på vej mod Indlandsisen i 2001. Fjeldet i baggrunden hedder 'Det nordlige smukke ansigt.'

  

  Så er det lige før vandet koger til morgenkaffen. Det er godt med lidt læ,- det fryser en halv snes grader

 

 Vi holder hvil ved søen Orsuarnissarajuttoq. Det betyder 'Søen der ser ud som om nogen har flænset en sæl'. vi kalder den derfor for 'Sælflænsesøen'. Når der ikke er is op søen skulle der efter sigende være fedtperler på vandet,- deraf navnet. Min rygsæk står på et sted hvor der i følge kortet skulle have været en eskimoisk boplads, men vi finder den ikke.

 Ovaralt i fjeldet ligger der rester fra rensdyr og moskusokser. Dette flotte moskuskranie kom med hele vejen på ryggen af Jens Lind.