Godthåb Mølle - Center for friluftsliv og håndværk.

 Historie.

  • Vejrmøllen i Godthåb - Godthåb Mølle blev bygget i 1890'erne.

  • Møllen forsynede Hjembæk og omegn med malet korn til foderbrug,- 'grutning'. Ordet er i slægt med det nordiske ord for sten: 'griut'. Det findes endnu i 'grutte'.

  • Det særlige ved Godthåb Mølle var, at møllens underdel er kvadratisk og støbt i beton, som var et helt nyt materiale.

  • I løbet af 20'erne fik den yderligere en petroleumsmotor som sikkerhed i vindstille perioder.

  • Den 27. April 1931 kl. 14. trak det op til et voldsomt tordenvejr. Det kom så pludseligt at mølleren ikke nåede at afsejle møllen. Lynede flammede i hele Nordvestsjælland og mange gårde kom i brand. I Godthåb ramte et tregrenet lyn: den ene gren ramte gården overfor og staldene nedbrændte. Den anden gren gik gennem et staldvindue som et pistolskud og dræbte møllerens gris. Den sidste gren ramte den ene møllevinge og mølleren, der stod på omgangen. Møllen brændte ikke men nærmest eksploderede og kornsække lå spredte vidt omkring. Selve møllen var trykket så skæv at den ikke længere kunne bruges eller repareres.

  • I stedet blev der bygget en motormølle i et helt nyt hus, hvor alle delene fra møllen var genbrugt. Den ene møllevinge bærer således hele huset !

  • Det er dette hus, som i dag bruges som værksted.

 

                              

                                                                                     Godthåb Mølle ca. 1930                             avisen efter lynnedslaget d. 27.4.1931                                                  Godthåb Mølle   2001

 

Godthåb Mølle som center for friluftsliv og håndværk blev sat i værk af Steffen Holberg i 1998 som 'enkeltmandsejet virksomhed'.

  • Ideen med Godthåb Mølle var, at iværksætte en ny ramme for 'det enkle friluftsliv',- et liv i naturen med så enkle midler som muligt.

  • De første år var mest præget af sociale aktiviteter i naturen og fremstilling af friluftsgrej til eget brug.

  • Til dette arbejde blev der knyttet en række af kvalificerede og uddannede vejledere inden for alle friluftslivets områder.

  • Fremstillingen af friluftsgrej bygger på størst mulig brug af naturmaterialer.

  • Senere blev det til større ting til brug for friluftslivet som sheltere og andet i rundtømmer.

  • Godthåb-shelteret er et resultat af denne udvikling.

  • Godthåb-shelteret er lavet således, at ALLE med lyst til shelterbygning selv kan bygge det.

  • Der er i dag bygget flere end 400 Godthåb-sheltere over hele Danmark.

Økobyg.

  • Økobyg er den del af Godthåb Mølle, som tager sig af leveringen af sheltere, badstuer, bjælkehytter, muldtoilletter, bålhuse og alt det andet vi bygger.

  • Økobyg er et samarbejde mellem Godthåb Mølle på Sjælland og Rabølle Naturbyg i Jylland. Se mere om Rabølle Naturbyg HER.

  • I mange år har Baunehøj Tømmerhuse og Godthåb Mølle også arbejdet tæt sammen om Økobyg. Se mere HER.

  • Tilsammen dækker vi hele landet på en sådan måde at transporten altid er billigst for kunderne.

  • Klik HER for at se mere om produkter og priser.