Shelternettets hjemmeside: www.shelternet.dk er desværre ude af drift, da EUprojektet er udløbet. Vi arbejder på en fornyelse af siden. Læs i stedet her om shelternetværket.
Der er indgår 20 pladser med i alt 60 sheltere. En del af shelterpladserne indgår nu i et andet netværk - Sjællandsleden, som er en del af vandreruten Nordsøen rundt, The North Sea Trail,- en vandrerute på mere end 6.000 km. Sjællandsleden begynder ved Sjællands Odde og følger Sjællands vestkyst ned til Stevns. Herfra er der togforbindelse til Sverige hvor vandreruten fortsætter op til den norske grænse. Den ender i Bergen hvor der er færgeforbindelse tilbage til Skotland, hvor den begynder.
Her er nogle eksempler på pladser i shelternettet. Priserne for overnatning svinger mellem gratis og campingtakst,- alt efter hvilke facilliteter, der er til rådighed.
REERSØ.
Shelterne ligger på en mark bag Reersø Camping, som står for driften af denne plads. Ankomst meldes i campingpladsens reception, der ligger lige midt i Reersø By. Campingpladsens faciliteter er til brug ved overnatning i shelterne.
Der er 4 sheltere på pladsen på Reersø, der ligger omkring en bålplads. Reersø Camping har hjemmesiden: www.dk-camp.dk/reersoe
TISSØ.
Shelterne ligger ved 'Fugledegård' på vestsiden af Tissø tæt ved Halleby Å's udløb fra søen. Ved Fugledegård ligger Danmarks største vikingehal, som er markeret med egepæle. Der er også et fugletårn til observation af de mange fugle omkring søen. Fugledegård er blevet centrum for udvikling af Naturparken Åmosen-Tissø. Ole Tofthøj Rasmussen er naturvejleder på Fugledegård og står for shelterne, som kan bookes hos ham. Se mere HER.

Shelterne på Fugledegård er indrettet således at de er særligt tilgængelige for fysisk handicappede. Friluftsrådet har støttet dette arbejde, hvor vi fortsat eksperimenter med nye ideer. Et af målene er at gøre hjælpemidlerne til en del af selve konstruktionen, således at de ikke skiller sig ud. Vi prøver os frem med greb i forskellige former så de både kan bruges af børn og voksne. Højden til gulvet er sat til 48 cm, som er standardhøjden for kørestole. Dette gør det lettere at foretage sideværts forflytninger for kørestolsbrugerne. Ved Fugledegård er der indrettet handicaptoilet og der er gode adgangsforhold. Til foråret færdiggøres underlaget foran shelterne. Vil man vide mere om sheltere og handicaptilgængelighed er der et link på linkslisten.

SALTOFTEVÆNGE.
Shelterpladsen ligger i en lille granskov på Kalundborgegnens Produktionsskole- Saltoftevænge. Man kan komme til stedet af flere veje. Kommer man ad vejen fra Tissø mod Svebølle er der skilt til Produktionskolen. Der er stiforbindelse til Svebølle Station og man kan komme vestfra fra Værslevstien over Forsinge og Rugtved ad små veje. Der vil blive mulighed for at have hest med til pladsen. Pladsen er en primitiv plads uden toilet. Pladsen kan bookes via produktionsskolen.

De tre sheltere på Saltoftevænge ligger i en lille granskov omkring en bålplads.
VESTERLYNG
Vesterlyng er Vestsjællands største kysthede med klitter og enebærskov beliggende i bunden af Sejerøbugten. Området fungerer som græsningsområde for fritgående køer og heste. Der er flere kilometer fin sandstrand. Shelterne ligger ved Vesterlyng Camping med udsigt til Nekselø. Ved ankomst skal man henvende sig i campingpladsens reception. Reservationer kan laves på 59 20 00 66 eller på info@vesterlyng-camping.dk . Campingpladsens faciliteter er til rådighed ved overnatning i shelterne. De tre sheltere ligger omkring en bålplads og langs vandresti til Havnsø. Der er skilte, der viser vej til campingpladsen fra Føllenslev og Særslev. Man kan også komme til stedet fra Havnsø over lyngen fra Eskebjerg.

Shelterne ved Vesterlyng Camping med udsigt over Sejerøbugten. Også her har vi lavet et særligt brugervenligt shelter for handicappede.
Vesterlyng Camping har adressen www.vesterlyng-camping.dk
SKARRESØ.
Shelterne ligger ved Skarresø Camping i Jyderup. Der kan laves aftale om brug på 59 27 76 60. Campingpladsen ligger i Jyderup, men samtidig i skoven og ved søen. Jyderupstien fra Kongskilde Friluftsgård går lige gennem pladsen. Der er fem minutters gang til stationen. Der er fri fiskeret i Skarresø ud for campingpladsen fra en nyetableret bro. Der er mange slags fisk i søen i store mængder. Der er kun fri sejlads i den østlige del af Skarresø. Den vestlige del er spærret af hensyn til havørnene, der ruger på Magleholm. Det er IKKE tilladt at passere linien mellem ruinen ved Skarridsholm og Delhoved som er markeret med en række bøjer.

De tre sheltere ligger omkring en bålplads.
ÆGHOLM PLANTAGE.
Ægholm Plantage er en lille skov, der er plantet midt ude på den gamle Lammefjord. Da fjorden var en fjord lå her en lille holm, hvor man i århundreder har samlet mågeæg,- derfor navnet Ægholm. Plantagen blev grundlagt som et beskæftigelsesprojekt i 30'erne. Jorden er meget kalkholdig fra de mange muslingeskaller.
Plantagen ligger lige på skellet mellem Dragsholm og Svinninge Kommuner midtvejs på Adelers Allé. Det er et P-skilt , hvor man skal dreje ind i skoven. Shelterpladsen ligger i det NV hjørne af plantagen. Fra parkeringspladsen følges skovvejen ind i plantagen. Ved den sidste sidevej drejes mod venstre og man følger vejen til pladsen, der ligger i en granbevoksning. Der kan laves aftale om brug af shelterne hos Nina Lemkow på 59 68 68 09. Pladsen er en primitiv plads uden vand og toilet. Der arbejdes på at løse dette.



Shelterne i Ægholm i brug. Her er det efterskolen Smededal, der er på tur.
Båltænding er ikke tilladt på pladsen på grund af brandfaren, men der er opsat en fast grill til fri brug. Husk selv at medbringe grillkul !
VALLEKILDE-HØRVE.
På Vallekilde-Hørve friskole ligger der en plads med tre sheltere. Pladsen ligger på skolens 3 tdr. land, i mellem træbeplantning i rimelig læ. Indkøbsmuligheder: 1 km.
Adressen er : Vallekildevej 103, 4534 Hørve, Tlf. 59 65 68 34 ( kl. 9 - 13) ring i forvejen.
Også her er der bålplads i midten af shelterpladsen.
ANNEBERG.
Shelterne ligger på Odsherreds Naturskole på Anneberg, hvor der også er vandrerhjem. Der kan laves aftale om overnatning på 59 93 00 62. Der foregår en lang række naturaktiviteter på stedet. Der er toiletter og vand ved shelterpladsen, der ligger i udkanten af skoven og ikke langt fra stranden.
Pladsen er indrettet særligt til handicappede.
På Anneberg har vi eksperimenteret med at gøre shelterne særligt handicapvenlige i samarbejde med Dansk Handicap Forbund. Der står nu fire sheltere og de er allerede i brug .
Test af tilgængeligheden i shelterne.

Lejrskolestemning på Anneberg.
SJÆLLANDS ODDE
Her er vi ved Odden Havn på teltpladsen i Havnebyen. Shelterne her er byggettil den noget barske nordkyst. Det ene er gjort lavere til vinterbrug. Vi kalder det for 'kystshelteret' . Som man kan se kan et shelter bruges til meget. Her er en gummibåd ved at blive lappet i tørvejr.
HØJBY SØ

Her bygger vi det første af de fire sheltere til DDS ved Højby Sø i vinter.
Ole er lige ved at lave 'finish'.

Her er shelterne opstillet på pladsen ved Højby Sø.
HØVE STRAND

Stemningsbilleder fra DGI - pladsen ved Høve strand.
RØSNÆS
´Shelterne på Røsnæs Naturskole. Shelterpladsen ligger nord for vejen halvvejs mellem naturskolen og fyret.
KLINT

Fra shelterpladsen på Klintsøgård Idrætsefterskole ved Klint.Shelterne ligger på en eng bag skolen ikke langt fra kysten.
TØMMERUP

På Møllebakkegården i Tømmerup nær Kalundborg ligger der tre sheltere i netværket. Shelterpladsen ligger en lille kilometer fra Møllebakkegården på en dejlig eng ved foden af nogle store bakker. Der er brænde og muldtoilet på pladsen men vand skal hentes på Møllebakkegården. Det er Tore Holbergs fortjeneste at denne plads blev til noget, da han arbejder på VASAC 2, som Møllebakkegården er en del af.
SEJRØ

Dette billede er fra Sejerø hvor de tre sheltere ligger i en gammel frugthave bag Sejerø Lejrskole ved Mastrup. Shelterne bruges til daglig af en naturbørnehave
KONGSØRE
. Shelterne på Kongsøre Camping ligger i en gammel grusgrav midt inde på campingpladsen Kongsøre Camping ligger ved det nordlige hjørne af Sidingedæmningen.
ATTERUP

Her er vi hos familien Møller i Atterup by. Man kan lige ane Lammefjordens vand i bagrunden.
ÅMOSEN

Shelterne i Åmosen. Pladsen ligger lige ved Jydrupstien på en mark nord for Åmose Å, hvor Jyderupstien krydser åen ,- ved den 'lyserøde bro'.